
Generalforsamling og foredrag om Johannes Jørgensens samlinger og arkiv afholdes 15. november kl. 13.00 på Svendborg Bibliotek - se mere under Nyheder og under Selskabets ledelse
Nyhedsbrev 3-4 er udsendt. - se mere under Nyhedsbreve

På en smuk sensommerdag lagde Dansk Forfatterforenings lokaler på Chistianshavn endnu en gang rammen om Selskabets sommermøde.
De 30 fremmødte deltagere kunne nyde de smukke omgivelser og hilse på Johannes Jørgensens yngste tipoldebarn, som bød velkommen til sommermødet sammen med Selskabets formand Elizabeth Cray Bakra.

Sommermødets første taler journalist og fortatter Malene Fenger-Grøndahl fortalte meget levende om sin personlige "rejse" fra et ikke-religiøst barndomshjem via voksendåb som 23-årig i den danske folkekirke til at konvertere til katolicismen 15 år senere. Det krævede mod - som det gjorde for Johannes Jørgensen - at bekende sig til religionen - især til den "eksotiske" katolicisme i et Danmark, som også i dag er stærkt præget af Georg Brandes' tænkning.
Fra Johannes Jørgensens forfatterskab var det især naturskildringerne og naturfølelsen, hun fremhævede som identifikationspunkter, ligesom hun genkendte splittelsen mellem på samme tid at føle sig hjemme og fremmed.
Traditionen tro bød sommermødet på et musikalsk indslag som optakt til det sidste oplæg om årstiderne i Johannes Jørgensens digte.

Sanger Michael Kammer og organist Ole Reuss Schmidt fremførte 8 sange med tekst af Johannes Jørgensen og musik af komponist og guitarist Jakob Vejslev.

Komponist Jakob Vejslev fortæller om kompositionerne.
Litteraturkritiker, lektor em. Lars Handesten holdt et oplæg med titlen "Det er Høst i vore Sjæle" om Johannes Jørgensen som årstidsdigter. I Johannes Jørgensens digte er efteråret den foretrukne årstid med dens tristesse og melankoli. Foråret kobles i den litterære og billedkunstneriske tradition sammen med kvinden. Og foråret er som regel lysets og optimismens årstid. Johannes Jørgensens digte adskiller sig ved at alle årstiderne hos ham er præget af jeg'ets melankoli, ensomhed og fremmedhed.
De smukke lokaler i Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, på Christianshavn lagde rammen om et interessant og stemningsfuldt sommermøde. Her var både noget for øjet og for øret.

Peter Nørgaard Larsen, mag.art og ph.d. i kunsthistorie, overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst.
Peter Nørgaard Larsen, mag.art. og ph.d. i kunsthistorie, overinspektør og seniorforsker i kunsthistorie ved Statens Museum for Kunst holdt et spændende oplæg om Johannes Jørgensen og symbolismen i dansk kunst.
Tilhørerne blev introduceret til førende danske kunstnere, som udtrykte symbolismen i malerkunsten i opposition til naturalismen. Det omfatter især værker af Mogens Ballin, Gad Frederik Clement og Ludvig Find. Værkerne blev ledsaget af citater fra Johannes Jørgensens "Mit livs legende" om mødet med kunstnerne.

Gad Frederik Clement. Den hellige Frans' vision med de tre hvide jomfruer, 1892, SMK

Nikolaj Muldkjær
Sommermødet bød også på musikalske indslag med troubaduren Nikolaj Muldkjær, som havde sat musik til en række af Johannes Jørgensens stemningsfulde digte. Han fremførte bl.a. "Den ellevte time" og digtet "Manon", som havde været hans første møde med Johannes Jørgensen - takket være Lise Nørgaards Matador og Ingeborg Skjerns oplæsning.

Elizabeth Cray Bakra
Selskabets formand, Elizabeth Cray Bakra orienterede om processen med den mulige erhvervelse af Johannes Jørgensens hus i Assisi, som brat blev afsluttet, da huset blev solgt til anden side.
Endvidere omtalte formanden Selskabets indsats i forbindelse med Svendborg Kommunes forslag om salg af Johannes Jørgensens hus i Svendborg. Forslaget blev "taget af bordet" bl.a. på grund af mange høringssvar og omtale både i lokale aviser på Fyn og i flere landsdækkende aviser.

Flemming Jerk, kulturhistoriker
Sommermødets sidste oplæg stod Johannes Jørgensens sønnesøn kulturhistoriker Flemming Jerk (f. 1937) for. Han fortalte levende om møder med sin farfar: først i Danmark under den tyske besættelse og senere i Vadstena i Sverige, hvortil han var flygtet med sin jødiske mor. Efter krigen havde han i 1951 besøgt sin farfar i Assisi. Flemming Jerk berettede ligeledes om et mangeårigt varmt forhold til Johannes Jørgensens hustru Helene.

Koncert i Svendborg kirke i anledning af Johannes Jørgensens 150 år.
Medvirkende: organist Povl Chr. Balslev, Marianne Kjær, Lars Bo Jensen og Laura Teglhøj samt digteren Simon Kabel i Johannes Jørgensens skikkelse.
Foto: Andreas Holsting
